I december måned kom Mission Øst med en særlig opfordring til vores støtter om at sende flere penge til vores arbejde og dermed gøre det muligt for os at nå ud til de tusindvis af handikappede og socialt udsatte børn i Armenien, som har behov for opmærksomhed. Mange af disse børn har kun fået sporadisk opmærksomhed fra sundhedsvæsenet og lever ofte i isolation, borte fra resten af samfundet. En undersøgelse, som Mission Øst har foretaget i provinsen Armavir, viser, at i nogle områder i provinsen har næsten halvdelen af de handikappede børn ikke modtaget nogen som helst form for behandling for deres tilstand - og flere end en tredjedel af de børn, som tidligere er blevet tilset af en læge i forbindelse med deres tilstand, har ikke modtaget opfølgende behandling. Mission Øst og vores lokale partner presser derfor hele tiden på for at sikre, at disse børn får medicinsk behandling og opfølgning, og for at sikre at de integreres i det armenske samfund. Vi arbejder også hårdt på at henlede de lokale myndigheders opmærksomhed på disse børns vanskelige situation. Vi presser på for, at der må ske strukturelle og lovmæssige ændringer til beskyttelse af disse børn. Med den ekstra hjælp, vi modtog fra vores trofaste støtter, er vi nu i stand til at fortsætte dette arbejde og sikre, at flere og flere børn får hjælp. Der er bogstaveligt talt tusinder af børn i Armenien, som stadig ikke får den hjælp, de er berettiget til, så opgaven er ganske enkelt enorm. Her er nogle beretninger om blot et par enkelte børn, vi og vores partnere følger op på.
Gallery pages: 1 2 3 4 5 >
Otteårige Marine er Vartuhis eneste barn. På grund af dårlige socioøkonomiske forhold har Vartuhi mistet fem børn. Vartuhi og Marine bor i en bygning, som tidligere blev brugt som stald. Nu er Vartuhi gravid og urolig for, om det nye lille liv, hun bærer på, vil overleve.
Otteårige Marine er Vartuhis eneste barn. På grund af dårlige socioøkonomiske forhold har Vartuhi mistet fem børn. Vartuhi og Marine bor i en bygning, som tidligere blev brugt som stald. Nu er Vartuhi gravid og urolig for, om det nye lille liv, hun bærer på, vil overleve.
Other sizes:
Small
•
M •
L |
Gallery pages: 1 2 3 4 5 >
Mission East is a
Danish international relief and development organisation, working in Eastern Europe and Asia. Our aim is to deliver
relief aid, to create and support long-term development projects and to empower local aid organisations to carry on the
work independently. Making no racial, religious or political distinction between those in need, we aim to assist the
most vulnerable.
|