Vi vender aldrig tilbage til vores hjem

Jeg spurgte Edvard Rayan (i midten), hvordan han var havnet i et telt uden for en kirke i Erbil, med sin kone, tre børn og forældre?
"Dette er en meget vanskelig situation, fordi min far og hans kone er syg. Vi kom her med ingenting, kun vores tøj.
Før vi forlod Mosul denne gang, havde vores familie været udsat for forfølgelse i fire omgange.
Med den Islamiske Stats ankomst forlod vi Mosul den 10. juni, og ankom til Sankt Matthæus’ kloster, hvor vi opholdt os i 57 dage, men da den Islamiske Stat nærmede sig klostret, flygtede vi her til Erbil. Det bedste sted at tage hen er kirken, så vi tog hen til denne kirke. Jeg kan ikke betale for at bo til leje i et hus, fordi jeg ikke har nogen penge.”
Hvilken slags forfølgelse oplevede du tidligere?
"Bevæbnede folk med maskerede ansigter kom og bankede på vores dør. De gav os et brev, og inde i konvolutten var der en kugle. De sagde, at vi skulle vende tilbage til dem, så jeg spurgte dem, hvor mange penge jeg skulle betale. Efter det forlod jeg Mosul og tog brevet med til kirken. Jeg plejede at arbejde i kirken i Mosul. Jeg var kirkevagt og kirketjener under gudstjenester. Jeg hjalp til med generatoren og serverede kaffe i kirken.
Mange gange har jeg forladt Mosul og er så kommet tilbage, men denne gang vender jeg ikke tilbage."
Hvad er dit håb for fremtiden?
"Jeg ønsker at forlade landet. Jeg er blevet træt af at skulle forlade mit hjem så mange gange. Før jeg arbejdede i kirken, var jeg bilelektriker. Men jeg kan ikke arbejde med muslimerne. Siden de dræbte vores præst i 2006, har de dræbt mange kristne mennesker i Mosul. Derfor forlod jeg mit job og søgte arbejde hos kirken i stedet......