I skyggen af en glemt krig
Som et led i anden fase af projektet: ”En sund start” arbejder Mission Øst og vores lokale partner ”Bridge of Hope” tæt sammen med lederne for de lokale myndigheder i den nordøstligt beliggende region Tavush om at etablere Familie- og Børnecentre i 10 udvalgte lokalsamfund. Centrene er målrettet mod at være et sted hvor både handikappede børn og børn uden handikap kan komme og lege og lære hinanden at kende. Også forældrene kan bruge centeret, organisere sig i selvhjælpsgrupper og få den hjælp og vejledning, de har brug for i deres aktuelle situation. På grund af den skam, der ofte er forbundet med at få et handikappet barn gemmes mange handikappede børn af vejen derhjemme i årevis. Flere af forældrene tror at de er alene om at være i sådan en situation og ved derfor ikke hvad de selv kan gøre for at få den hjælp, de og deres barn har brug for.
Familie- og børnecentrene vil udgøre det første skridt mod integration af de handikappede børn i samfundet – et sted, hvor børn og forældre vil kunne møde professionelle lærere og psykologer, som vil hjælpe ikke blot barnet, men også forældrene, og som kan rådgive den individuelle familie.
Den 22. oktober blev en mindeværdig dag for indbyggerne i Berqaber – en lille landsby, som ligger lige på grænsen til nabolandet Aserbajdsjan. Den dag åbnede det første Familie- og Børnecenter i regionen Tavush, det første af ti sådanne centre, som forventes at åbne i løbet af det næste års tid. Generalsekretær Kim Hartzner var til stede ved åbningsceremonien og holdt en tale. Der var også taler ved repræsentanten for de lokale myndigheder og ved Bridge of Hopes projektkoordinator, Lilit Stepanyan.
Åbningen af det nye center i Berqaber, som ligger 1½ kilometer fra grænsen til Aserbajdsjan, var præget af en lidt ængstelig atmosfære. Natten før åbningsdagen havde der lydt skud fra klokken fire om eftermiddagen og til langt ud på aftenen. Skyderierne foregik hen over grænsen, hvilket betød at personalet, som var i centeret for at forberede åbningsceremonien, ikke kunne forlade bygningen i flere timer. Skyderierne er udtryk for langvarige eftervirkninger efter en glemt krig, som officielt sluttede med en våbenhvile i maj 1994, men som siden i perioder er blusset op igen. De fleste episoder har været korte træfninger på tværs af grænsen, men tidligere i år fandt et større sammenstød sted mellem tropper på begge sider af den frontlinje, der adskiller armenske tropper i den armenske udbrydder-enklave, Nagorno Kharabakh og de aserbajdsjanske tropper på den anden side af frontlinjen.
Krigen, der varede fra 1988 til 1994, har officielt kostet 25.000 mennesker livet. Men jævnligt bliver civile og soldater stadig dræbt i de skyderier og sammenstød, der finder sted på tværs af grænsen.
Under sovjetperioden var Berqaber en blomstrende landsby – nu, hvor en glemt krig med jævne mellemrum viser sit grimme ansigt – er landsbyen blevet en af de fattigste i regionen.
Midt i al den uro, angst og fattigdom, som er dagligdag for indbyggerne i Berqaber, er det nu lykkedes os at bringe en smule håb og et lysglimt til netop de børn, som har et så desperat behov derfor.
Read MoreFamilie- og børnecentrene vil udgøre det første skridt mod integration af de handikappede børn i samfundet – et sted, hvor børn og forældre vil kunne møde professionelle lærere og psykologer, som vil hjælpe ikke blot barnet, men også forældrene, og som kan rådgive den individuelle familie.
Den 22. oktober blev en mindeværdig dag for indbyggerne i Berqaber – en lille landsby, som ligger lige på grænsen til nabolandet Aserbajdsjan. Den dag åbnede det første Familie- og Børnecenter i regionen Tavush, det første af ti sådanne centre, som forventes at åbne i løbet af det næste års tid. Generalsekretær Kim Hartzner var til stede ved åbningsceremonien og holdt en tale. Der var også taler ved repræsentanten for de lokale myndigheder og ved Bridge of Hopes projektkoordinator, Lilit Stepanyan.
Åbningen af det nye center i Berqaber, som ligger 1½ kilometer fra grænsen til Aserbajdsjan, var præget af en lidt ængstelig atmosfære. Natten før åbningsdagen havde der lydt skud fra klokken fire om eftermiddagen og til langt ud på aftenen. Skyderierne foregik hen over grænsen, hvilket betød at personalet, som var i centeret for at forberede åbningsceremonien, ikke kunne forlade bygningen i flere timer. Skyderierne er udtryk for langvarige eftervirkninger efter en glemt krig, som officielt sluttede med en våbenhvile i maj 1994, men som siden i perioder er blusset op igen. De fleste episoder har været korte træfninger på tværs af grænsen, men tidligere i år fandt et større sammenstød sted mellem tropper på begge sider af den frontlinje, der adskiller armenske tropper i den armenske udbrydder-enklave, Nagorno Kharabakh og de aserbajdsjanske tropper på den anden side af frontlinjen.
Krigen, der varede fra 1988 til 1994, har officielt kostet 25.000 mennesker livet. Men jævnligt bliver civile og soldater stadig dræbt i de skyderier og sammenstød, der finder sted på tværs af grænsen.
Under sovjetperioden var Berqaber en blomstrende landsby – nu, hvor en glemt krig med jævne mellemrum viser sit grimme ansigt – er landsbyen blevet en af de fattigste i regionen.
Midt i al den uro, angst og fattigdom, som er dagligdag for indbyggerne i Berqaber, er det nu lykkedes os at bringe en smule håb og et lysglimt til netop de børn, som har et så desperat behov derfor.
