De kristne i Irak på flugt efter 1.700 år
Jeg er netop vendt hjem fra mit andet besøg i Irak dette efterår for at tilse det nødhjælpsarbejde, Mission Øst udfører. Det var en tur fuld af forfærdelige indtryk, og jeg har næsten oplevet mere, end jeg kan rumme. Men det var også livsbekræftende at se hjælpen nå frem og mennesker blive reddet.
Overalt i Dahuk-provinsen, hvor Mission Øst arbejder, er der internt fordrevne kristne og yezidier. Flere af dem, jeg mødte, sad i tynde sommertelte, som ofte blev oversvømmet, og andre havde søgt tilflugt i ufærdige bygninger.
De kristne har boet på Nineve-sletten i det nordlige Irak gennem 1.700 år. I al den tid har de bevaret deres særpræg og sprog, som minder om det, Jesus talte, aramæisk. Men frem for alt har de bevaret en meget stærk kristen tro, som har holdt dem oppe igennem århundreder. Men lige nu lever alle de kristne, det er lykkedes at flygte fra Islamisk Stats terror, i alt cirka 150.000 mennesker, som fordrevne i det kurdiske område af Nordirak. De fleste af dem bor i kældre eller haller i kirkerne eller ude i det fri i sommertelte.
Da jeg forlod Irak den 2. december var det begyndt at sne i bjergene og temperaturerne i området var omkring 0 grader. For de fordrevne kristne er det helt akutte behov derfor beskyttelse mod vinterens kulde med tæpper og vintertøj.
Mission Øst har indtil nu hjulpet flere end 10.000 af de fordrevne kristne og yezidier.
Men vores målsætning er inden for kort tid at hjælpe dobbelt så mange.
Det er tankevækkende, at vi nu i Danmark skal fejre jul med lys og hjertevarme. Men i Mellemøsten, hvor kristendommen startede, lever tusindvis af kristne nu under lige så primitive forhold, som Jesus selv oplevede den første nat i Bethlehem.
Kim Hartzner, læge, generalsekretær
”Hvorfor er hadet til de kristne så stort?” spurgte jeg, hvortil konen Ihab svarede: ”Jeg kan forlade alt, mit hus og alt andet, men jeg er stadig meget stolt over at kunne sige, at jeg er kristen. Jeg vil aldrig forlade min tro. Alt det andet, kan vi få tilbage, men vores tro og Jesus kan vi ikke miste. Vi udholder alt, fordi Jesus lærte os det. Vi hørte historier om, at Islamisk Stat havde fortalt de andre kristne, at de enten måtte blive muslimer eller blive dræbt. Vi hørte disse historier og derfor løb vi væk. Jeg kan udholde alt på grund af Jesus.”
På mit spørgsmål om, hvad familiens tre største behov var, svarede Ihab: ”Det vigtigste er et sted at bo, et sted, der er behageligt, og hvor vi ikke har problemer med elektriciteten og kulden. Det næste er, at vi ikke har noget arbejde – vi behøver penge for at købe de ting, vi ikke får. Men det allervigtigste for os er at kunne vende tilbage til vores hus, vores landsby.”
