Nødhjælp til Nordkorea
Hellerup, den 6. juni, 2011.
Sammen med Mission Østs ambassadør Mikael Jarnvig er jeg lige kommet hjem fra et fire-dage langt besøg i Nordkorea, et land, de fleste har hørt om, men som de færreste har besøgt.
Vi rejste sammen med Mission Østs Operations Director Peter D. Smith, som stadig er i landet for at fortsætte de behovsundersøgelser, vi påbegyndte sidste uge, for om muligt at afdække omfanget af behov for storstilet nødhjælp til en befolkning, der er vant til knappe ressourcer på fødevarer, men som i skrivende stund måske står foran en af de største hungerkatastrofer i landets historie.
Ud over at vurdere behovet for storstilet nødhjælp var vores mission at tilse fordelingen af 50 tons ris og 2,5 tons TopNutri – et pulver med tilstrækkeligt med proteiner, vitaminer og mineraler til at dække børns behov i situationer som denne. Risen havde Mission Øst købt i Kina og de 2,5 TopNutri var fløjet ind fra Danmark. Målgruppen var 17.000 udsatte børn i børnehaver og på vuggestuer i den nordvestlige del af landet, hvor vores finske samarbejdspartner FIDA har gennemført udviklingsprojekter i ti år og har kapaciteten til at overvåge, at hjælpen fordeles til de korrekte modtagere.
Indtrykket fra uddelingen af nødhjælpen var da også, at der var nøje styr på, hvor meget, der skulle fordeles til hvilke institutioner og i hvilke mængder – et indtryk, vi fik bekræftet flere steder.
Det andet formål med vores rejse var at vurdere behovet for yderligere og større nødhjælpsindsatser i landet, og det viste sig at være en langt sværere opgave.
Det tog flere dage, før myndighederne lod os se nogle af de børn, der er hårdest ramt af fødevarekrisen, børn på to hjem for forældreløse børn i den østlige Kangwon Provins, som ifølge FN er én af de fem provinser, der vil få mest brug for nødhjælp de kommende måneder, og hvor FN vurderer, at flere end 20% af alle børnene viser tegn på kronisk underernæring. Vi foretog selv målinger af børnenes ernæringstilstand med indsamling af data for vægt, højde, alder og overarmsomfang for i alt 33 børn. Af disse var kun ét barn på grænsen til det normale. Derimod var godt halvdelen af de øvrige svært underernærede, og resten moderat underernærede. Dette stemte overens med de oplysninger vi fik, at børnene siden februar kun havde fået en sjettedel af deres normale ration af ris, og derudover kun mælkepulver og brødpulver fra FN. Men at de havde fået for lidt var uomtvisteligt. Flere af børnene var så dårlige, at de lignede børn fra de værste hungerkatastrofer i Afrika. Den pige, der var mest medtaget, var seks år gammel og vejede kun 10,5 kg og havde et overarmsomfang på 10,0 cm. Hun var svært underernæret og lægeligt set i risiko for at dø! Så konklusionen på vores undersøgelser var tydelig, at i hvert fald disse udsatte børn havde brug for yderligere madforsyninger.
Det helt store spørgsmål er nu, i hvor stor udstrækning den generelle befolkning i Nordkorea har brug for nødhjælp. FN har anslået, at en fjerdedel af landets befolkning på 24 millioner har brug for hjælp. Det er naturligvis svært at vurdere på nogle få dage, hvorfor vi fortsætter vores undersøgelser denne uge for at danne os et mere nøjagtigt indtryk af behovene.
Men følgende oplysninger taler for, at der vil være et stort behov for hjælp:
• 80% af høsten af byg og hvede slog fejl efter den dobbelte naturkatastrofe med kraftige oversvømmelser i september og oktober og ekstreme kuldegrader i december og januar.
• Kartoffelhøsten er forsinket og vil tidligst kunne høstes sidst i juli måned.
• Flere samstemmende rapporter angiver, at landets lagre af ris er ved at slippe op: Normalt modtager hver voksen nordkoreaner 573 gram ris om dagen. I maj var dette sat ned til 190 gram og her i juni til 150 gram. På flere institutioner var lagrene allerede sluppet op, og lederne kunne ikke svare på, hvornår nye forsyninger var i vente.
• Samtidig er store dele af befolkningen udkommanderet til at plante ris på marker overalt i landet.
Det, vi nu forsøger at skaffe indtryk af, er ernæringssituationen for den enkelte nordkoreaner. Normalt udgør en del af deres daglige kost af urter og tang – vi ved bare ikke, om denne andel er øget i takt med manglen på ris. Kød er en ekstrem mangelvare og indgår for de fleste nordkoreanere kun i kosten i forbindelse med fødselsdagsfester for landets ledere.
Mission Øst er parat til at reagere på behovet for hjælp og vil i første omgang samle penge ind til at støtte de akutte behov, vi har set så tydeligt på flere af landets institutioner for børn. Dernæst vil vi beslutte, om vi vil gå videre til mere omfattende hjælpesendinger til større dele af den hungersramte nordkoreanske befolkning.
Kim Hartzner, læge
Generalsekretær for Mission Øst
Read MoreSammen med Mission Østs ambassadør Mikael Jarnvig er jeg lige kommet hjem fra et fire-dage langt besøg i Nordkorea, et land, de fleste har hørt om, men som de færreste har besøgt.
Vi rejste sammen med Mission Østs Operations Director Peter D. Smith, som stadig er i landet for at fortsætte de behovsundersøgelser, vi påbegyndte sidste uge, for om muligt at afdække omfanget af behov for storstilet nødhjælp til en befolkning, der er vant til knappe ressourcer på fødevarer, men som i skrivende stund måske står foran en af de største hungerkatastrofer i landets historie.
Ud over at vurdere behovet for storstilet nødhjælp var vores mission at tilse fordelingen af 50 tons ris og 2,5 tons TopNutri – et pulver med tilstrækkeligt med proteiner, vitaminer og mineraler til at dække børns behov i situationer som denne. Risen havde Mission Øst købt i Kina og de 2,5 TopNutri var fløjet ind fra Danmark. Målgruppen var 17.000 udsatte børn i børnehaver og på vuggestuer i den nordvestlige del af landet, hvor vores finske samarbejdspartner FIDA har gennemført udviklingsprojekter i ti år og har kapaciteten til at overvåge, at hjælpen fordeles til de korrekte modtagere.
Indtrykket fra uddelingen af nødhjælpen var da også, at der var nøje styr på, hvor meget, der skulle fordeles til hvilke institutioner og i hvilke mængder – et indtryk, vi fik bekræftet flere steder.
Det andet formål med vores rejse var at vurdere behovet for yderligere og større nødhjælpsindsatser i landet, og det viste sig at være en langt sværere opgave.
Det tog flere dage, før myndighederne lod os se nogle af de børn, der er hårdest ramt af fødevarekrisen, børn på to hjem for forældreløse børn i den østlige Kangwon Provins, som ifølge FN er én af de fem provinser, der vil få mest brug for nødhjælp de kommende måneder, og hvor FN vurderer, at flere end 20% af alle børnene viser tegn på kronisk underernæring. Vi foretog selv målinger af børnenes ernæringstilstand med indsamling af data for vægt, højde, alder og overarmsomfang for i alt 33 børn. Af disse var kun ét barn på grænsen til det normale. Derimod var godt halvdelen af de øvrige svært underernærede, og resten moderat underernærede. Dette stemte overens med de oplysninger vi fik, at børnene siden februar kun havde fået en sjettedel af deres normale ration af ris, og derudover kun mælkepulver og brødpulver fra FN. Men at de havde fået for lidt var uomtvisteligt. Flere af børnene var så dårlige, at de lignede børn fra de værste hungerkatastrofer i Afrika. Den pige, der var mest medtaget, var seks år gammel og vejede kun 10,5 kg og havde et overarmsomfang på 10,0 cm. Hun var svært underernæret og lægeligt set i risiko for at dø! Så konklusionen på vores undersøgelser var tydelig, at i hvert fald disse udsatte børn havde brug for yderligere madforsyninger.
Det helt store spørgsmål er nu, i hvor stor udstrækning den generelle befolkning i Nordkorea har brug for nødhjælp. FN har anslået, at en fjerdedel af landets befolkning på 24 millioner har brug for hjælp. Det er naturligvis svært at vurdere på nogle få dage, hvorfor vi fortsætter vores undersøgelser denne uge for at danne os et mere nøjagtigt indtryk af behovene.
Men følgende oplysninger taler for, at der vil være et stort behov for hjælp:
• 80% af høsten af byg og hvede slog fejl efter den dobbelte naturkatastrofe med kraftige oversvømmelser i september og oktober og ekstreme kuldegrader i december og januar.
• Kartoffelhøsten er forsinket og vil tidligst kunne høstes sidst i juli måned.
• Flere samstemmende rapporter angiver, at landets lagre af ris er ved at slippe op: Normalt modtager hver voksen nordkoreaner 573 gram ris om dagen. I maj var dette sat ned til 190 gram og her i juni til 150 gram. På flere institutioner var lagrene allerede sluppet op, og lederne kunne ikke svare på, hvornår nye forsyninger var i vente.
• Samtidig er store dele af befolkningen udkommanderet til at plante ris på marker overalt i landet.
Det, vi nu forsøger at skaffe indtryk af, er ernæringssituationen for den enkelte nordkoreaner. Normalt udgør en del af deres daglige kost af urter og tang – vi ved bare ikke, om denne andel er øget i takt med manglen på ris. Kød er en ekstrem mangelvare og indgår for de fleste nordkoreanere kun i kosten i forbindelse med fødselsdagsfester for landets ledere.
Mission Øst er parat til at reagere på behovet for hjælp og vil i første omgang samle penge ind til at støtte de akutte behov, vi har set så tydeligt på flere af landets institutioner for børn. Dernæst vil vi beslutte, om vi vil gå videre til mere omfattende hjælpesendinger til større dele af den hungersramte nordkoreanske befolkning.
Kim Hartzner, læge
Generalsekretær for Mission Øst
