Armenierne igen på flugt
ARMENIERNE IGEN PÅ FLUGT
I 1915 begik det daværende ottomanske styre i Tyrkiet, de såkaldte ungtyrkere, et planlagt folkemord på 1,5 millioner kristne armeniere. Tyrkerne drev mændene sammen og skød dem. De unge kvinder blev ofte solgt som husslaver, ældre kvinder og børn drev man også sammen, men dem sendte man ud på vandring, indtil de døde af tørst, sult og udmattelse.
Dengang var to unge danske kvinder centrale skikkelser, både som vidner til folkemordet og i det enorme arbejde med at redde så mange som muligt af de overlevende og efter krigen befri de unge kvinder og mænd, der var taget til fange af tyrkerne og holdt som slaver. De to legendariske danske kvinder var Maria Jacobsen og Karen Jeppe.
Karen Jeppe gemte under folkemordet 12 armenske mænd under sin gulvplanker og reddede på den måde deres liv, og efter krigen oprettede hun et center i Aleppo i Syrien, hvorfra hun reddede 2.000 unge armeniere, der var holdt som slaver af beduiner og tyrkere.
Maria Jacobsen var i byen Harpoot først vidne til tyrkernes og kurdernes massakrer på ’tusindvis og atter tusindvis’ af armeniere. Selv skriver hun: ”Tyrkerne huggede kvinder og børn ned og kastede dem i søen. Ikke alle døde straks – syge, døende og drøbte lå i tykke lag, og rundt om grøfterne og på sletten så man en hånd eller et hoved stikke op af jorden – man havde kun dækket ligene nødtørftigt med jord, og ikke alle steder var de helt dækket.” Under og efter krigen oprettede Maria Jacobsen børnehjem for forældreløse armenske børn. Begge danske kvinder er af armenierne betegnet som deres 'Moder'.
I dag, 98 år senere, er denne historie ved at gentage sig, og også denne gang i ly af en større krig. Krigen i Syrien mellem Assads regime og den islamiske opposition udspiller sig som en konflikt om magten i Mellemøsten mellem to muslimske grupper – sunni’er og shiitter – og som en konflikt om at føre dyrebar naturgas fra Golfstaterne gennem Syrien. Det er Rusland imod, hvorfor de støtter regimet, og det er Golfstaterne og Tyrkiet for, hvorfor de støtter den islamiske opposition.
Men midt i dette grufulde drama, som hidtil har kostet flere end 100.000 mennesker livet og medført den største flygtningekatastrofe siden folkemordet i Rwanda for 20 år siden, bliver en lang række mindretal udsat for uhyrlige overgreb, udelukkende på grund af deres religiøse og etniske tilhørsforhold.
Og blandt dem er såvel kristne arabere som kristne armeniere.
Før krigen var der anslået 2,5 millioner kristne arabere i Syrien og cirka 150.000 kristne armeniere. Halvdelen af dem vurderes at være flygtet til udlandet, hovedsagelig til Libanon, men resten, dvs. flere end én millioner mennesker, er tilbage i Syrien. Da præsident Assad, som selv tilhører et muslimsk mindretal, traditionelt har beskyttet mindretallene i landet, har de kristne mindretal følt sig tvunget til at holde med det diktatoriske regime. Også fordi de – hvis de bliver fanget af radikale medlemmer af oppositionen – systematisk bliver slået ihjel. Alene fordi de er kristne – eller fordi de er armeniere! Historien fra folkemordet i 1915 er derfor nu ved at gentage sig, med rapporter om uhyrlige nedslagtninger og massevoldtægter af kristne arabere og armeniere.
Mission Øst er engageret i et hjælpearbejde til fordel for flygtningene i Libanon, både muslimer og kristne. Men vi ønsker samtidig at fortælle om de overgreb, der lige nu foregår på det kristne mindretal, som slås ihjel alene på grund af deres kristne og etniske tilhørsforhold. I Mission Øst vil vi gøre alt, vi kan, for at historien ikke må gentage sig, og at det ikke må lykkes at slå de flere end én million kristne ihjel, der stadig er i Syrien!
Read MoreI 1915 begik det daværende ottomanske styre i Tyrkiet, de såkaldte ungtyrkere, et planlagt folkemord på 1,5 millioner kristne armeniere. Tyrkerne drev mændene sammen og skød dem. De unge kvinder blev ofte solgt som husslaver, ældre kvinder og børn drev man også sammen, men dem sendte man ud på vandring, indtil de døde af tørst, sult og udmattelse.
Dengang var to unge danske kvinder centrale skikkelser, både som vidner til folkemordet og i det enorme arbejde med at redde så mange som muligt af de overlevende og efter krigen befri de unge kvinder og mænd, der var taget til fange af tyrkerne og holdt som slaver. De to legendariske danske kvinder var Maria Jacobsen og Karen Jeppe.
Karen Jeppe gemte under folkemordet 12 armenske mænd under sin gulvplanker og reddede på den måde deres liv, og efter krigen oprettede hun et center i Aleppo i Syrien, hvorfra hun reddede 2.000 unge armeniere, der var holdt som slaver af beduiner og tyrkere.
Maria Jacobsen var i byen Harpoot først vidne til tyrkernes og kurdernes massakrer på ’tusindvis og atter tusindvis’ af armeniere. Selv skriver hun: ”Tyrkerne huggede kvinder og børn ned og kastede dem i søen. Ikke alle døde straks – syge, døende og drøbte lå i tykke lag, og rundt om grøfterne og på sletten så man en hånd eller et hoved stikke op af jorden – man havde kun dækket ligene nødtørftigt med jord, og ikke alle steder var de helt dækket.” Under og efter krigen oprettede Maria Jacobsen børnehjem for forældreløse armenske børn. Begge danske kvinder er af armenierne betegnet som deres 'Moder'.
I dag, 98 år senere, er denne historie ved at gentage sig, og også denne gang i ly af en større krig. Krigen i Syrien mellem Assads regime og den islamiske opposition udspiller sig som en konflikt om magten i Mellemøsten mellem to muslimske grupper – sunni’er og shiitter – og som en konflikt om at føre dyrebar naturgas fra Golfstaterne gennem Syrien. Det er Rusland imod, hvorfor de støtter regimet, og det er Golfstaterne og Tyrkiet for, hvorfor de støtter den islamiske opposition.
Men midt i dette grufulde drama, som hidtil har kostet flere end 100.000 mennesker livet og medført den største flygtningekatastrofe siden folkemordet i Rwanda for 20 år siden, bliver en lang række mindretal udsat for uhyrlige overgreb, udelukkende på grund af deres religiøse og etniske tilhørsforhold.
Og blandt dem er såvel kristne arabere som kristne armeniere.
Før krigen var der anslået 2,5 millioner kristne arabere i Syrien og cirka 150.000 kristne armeniere. Halvdelen af dem vurderes at være flygtet til udlandet, hovedsagelig til Libanon, men resten, dvs. flere end én millioner mennesker, er tilbage i Syrien. Da præsident Assad, som selv tilhører et muslimsk mindretal, traditionelt har beskyttet mindretallene i landet, har de kristne mindretal følt sig tvunget til at holde med det diktatoriske regime. Også fordi de – hvis de bliver fanget af radikale medlemmer af oppositionen – systematisk bliver slået ihjel. Alene fordi de er kristne – eller fordi de er armeniere! Historien fra folkemordet i 1915 er derfor nu ved at gentage sig, med rapporter om uhyrlige nedslagtninger og massevoldtægter af kristne arabere og armeniere.
Mission Øst er engageret i et hjælpearbejde til fordel for flygtningene i Libanon, både muslimer og kristne. Men vi ønsker samtidig at fortælle om de overgreb, der lige nu foregår på det kristne mindretal, som slås ihjel alene på grund af deres kristne og etniske tilhørsforhold. I Mission Øst vil vi gøre alt, vi kan, for at historien ikke må gentage sig, og at det ikke må lykkes at slå de flere end én million kristne ihjel, der stadig er i Syrien!
26-årige Lara fra Aleppo i Syrien bor med 8 andre familiemedlemmer i en ét-værelses lejlighed i Beirut i Libanon. Hun har gået på Karen Jeppe College i Aleppo og flygtede sidste år i september med den tanke, at hun skulle vende tilbage til Aleppo efter en måned. Hun har nu opgivet håbet om at vende tilbage, men lever med evig frygt for, hvad der skal ske hendes forældre og andre slægtninge, som nu er i den omringde by Aleppo. Frygten er, at de og alle øvrige armeniere og kristen bliver slået ihjel af oppositionsstyrkerne, som i øvrigt får støtte fra de vestlige lande.
